En 26-årig mand blev lørdag fremstillet i grundlovsforhør for at have truet en person med en pistol i Rønne fredag aften omkring kl. 20.
Manden blev sigtet for ulovlig våbenbesiddelse og trusler på livet. Grundlovsforhøret blev afholdt for lukkede døre, og retten på Bornholm besluttede at varetægtsfængsle manden i foreløbigt 13 dage, mens politiet efterforsker sagen.