Tirsdag aften kl. 21.15 blev en 26-årig mand standset af politiet på Søndergade i Rønne. Manden blev sigtet for at have ført personbil uden førerret samt for at være påvirket af euforiserende stoffer.
Derudover blev en passager i bilen sigtet for overtrædelse af knivloven, da vedkommende var i besiddelse af en foldekniv uden anerkendelsesværdigt formål.