Mandag kl. 11.20 blev en 16-årig dreng fra Rønne stoppet af politiet på Zahrtmannsvej i Rønne, mens han kørte på en stor knallert.
Drengen blev sigtet for at føre et motordrevet køretøj, som ikke var registreret i Danmark og ikke var forsynet med nummerplade. Derudover anvendte han ikke nærlys/kørelys og bar ikke en fastspændt styrthjelm.
Det viste sig også, at drengen ikke havde erhvervet sig kørekort til et motordrevet køretøj. Knallerten var hverken typegodkendt, synet inden ibrugtagning eller forsikret med en ansvarsforsikring.