Mandag eftermiddag omkring kl. 14.30-14.45 blev en 13-årig dreng fra Hasle ramt, mens han cyklede på Aakirkebyvej 53 i Rønne. Uheldet skete, da en bilist drejede til højre ind på parkeringspladsen, hvor forretningerne Jem & Fix og Harald Nyborg ligger.
Den unge dreng nåede at springe af cyklen og undgik dermed skader. Bilisten, der beskrives som en mand på omkring 70 år, skaldet, lys i huden og muligvis iført briller, fortsatte uden at standse. Bilen beskrives som en lys blå/turkis personbil.
Bornholms Politi søger nu vidner til hændelsen. Enhver med information bedes kontakte politiet på telefonnummer 114.
Kilde: Bornholms Politi