Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Færdsel
Onsdag eftermiddag skete et mindre færdselsuheld i rundkørslen ved Snorrebakken i Rønne. En 68-årig kvindelig bilist holdt stille ved vigelinjen ind til rundkørslen, da en 88-årig mandlig bilist kom kørende bagfra og ramte kvindens bil på venstre side, da han kørte forbi. Manden blev herefter sigtet for en vigepligtsforseelse.
Onsdag først på eftermiddagen holdt ATK-bilen på Sdr. Landevej i Nexø. 29 bilister kørte for stærkt, højeste hastighed blev målt til 119 km/t i en 50 km-zone, og 7 bilister står til et klip i kørekortet, 1 bilist står til en ubetinget frakendelse af kørekortet.
Senere onsdag eftermiddag holdt ATK-bilen på Poulskervej udenfor Poulsker. 5 bilister blev målt til at køre for stærkt, højeste hastighed blev målt til 99 km/t i en 80 km-zone.