Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Musik til ulempe
Henover weekenden har politiet måtte rykke ud til en hel del fester med høj musik for åbne vinduer.
Hærværk
Torsdag eftermiddag, da en tysk bilejer kom tilbage til sin bil, der hold parkeret på parkeringspladsen ved Hammershus, opdagede hun, at bilen var blevet ridset i hendes fravær. Den anden part havde forladt stedet uden at give sig til kende.
Beruser
En 19-årig ung mand fra Svaneke havde lagt sig til at sove på Store Torv natten til lørdag. Patruljen fik ham vækket med besvær, og kontaktede den unge mands forældre, som kom og hentede ham.
Spirituskørsel
Under en kontrol på Haslevej i Rønne natten til lørdag, standsede patruljen en bil ført af en 53-årig kvinde. Kvinden blæste alkometeret op til en promille over det tilladte, hvorfor hun måtte en tur til Bornholms Hospital og have taget en blodprøve.
Samme sted blev en 61-årig mand standset, han blæste ligeledes alkometeret op på en promille over det tilladte, så han måtte også en tur om Bornholms Hospital og få taget en blodprøve.
Færdsel
ATK-bilen holdt fredag formiddag på Nyker Strandvej i Sorthat. Her blev 12 bilister målt til at køre for stærkt, højeste hastighed blev målt til 72 km/t i en 50 km-zone. 1 bilist står til at få et klip i kørekortet.
Fredag eftermiddag holdt ATK-bilen på Poulskervej i Poulsker, her blev 10 bilister målt til at køre for stærkt, højeste hastighed blev målt til 106 km/t i en 80 km-zone.
Natten til søndag kørte en patrulje færdselskontrol. Her blev en bilist målt til 76 km/t på Haslevej i Rønne.