Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Rønne er i nat nævnt i døgnrapporten fra Bornholms Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Færdsel
To ca. 15 årige drenge skar fredag den 2. maj ved 23-tiden to sæder i stykker med en kniv, da de var passagerer med BAT-bussen. De havde nok ikke overvejet, at busserne i dag er udstyret med videokameraer, så de kan om kort tid imødese bøder og erstatningskrav for hærværk.
En 25 årig mand blev onsdag den 6. maj kl. 1755 standset på Helsevej i Rønne. En narkometertest afslørede, at han var påvirket af euforiserende stoffer/medicin, hvorfor han blev anholdt og kørt til blodprøveudtagelse på Bornholms Hospital.
ATK-køretøjet holdt onsdag den 6. maj i 2½ time på Pederskervejen, hvor hastighedsbegrænsningen er 40 km/t. 14 bilister kørte for stærkt. Der blev uddelt fire klip, hvoraf det ene med 71 km/t ender i en betinget frakendelse af kørekortet.
Respektløs hundelufter
En ca. 50 årig kvinde nægtede onsdag den 6 maj omkring kl. 1315 at føre sin hund i snor, da hun luftede den i Ekkodalen. Hun ønskede heller ikke at opgive sit navn, så en patrulje satte kurs mod stedet for at få navnet til et bødeforelæg. Da patruljen nåede frem, var kvinden i mellemtiden forsvundet fra stedet.